Nytårsløjer

Da jeg var barn (suk nu starter hun igen) var nytårsaften altid spændende. Min lune far elskede nytårsløjer og man kunne aldrig vide sig sikker.

Da det blev mørkt lagde han sig på lur i laden og når naboernes drenge kom og skød nytåret ind, troede de det var et spøgelse der rejste sig op af halmen. De ville løbe væk, men ak de faldt i de snore min far havde spændt ud tæt ved jorden på kryds og tværs. Ofte havde han også selv hejst et eller andet op i flagstangen, for at drengene skulle tro, at andre allerede havde gjort det.

Til aftensmaden kunne man finde en plastikedderkop placeret på sin tallerken, og når man havde vasket hænder i sæben ved håndvasken, var hænderne farvet sorte. Vores sko løb hjemmefra eller blev byttet om. Når man skulle træt i seng om aftenen, så kunne der også forekomme kastanjer under lagnet.

Det ville ingen ende tage. Nytårsaften var altid for sjov og fuld af godmodige drengestreger, som aldrig blev til hærværk - det var der vist nogle der kunne lære en del af...

Godt nytår

Kommentarer